Mit livsforløb
- År 2024 – september: deltager i en podcast “Det spirituelle kompas” lyt her: https://anabella.dk/podcast-loft-dig-selv-pa-24-uger/
- År 2024 – skrev min første bog ”Løft dig selv på 24 uger”
-
År 2023 – Jeg sagde mit job op for at følge mit kald om at hjælpe andre mennesker. Mit ønske er at støtte dem, der står i svære livssituationer og ikke ved, hvordan de skal finde vej videre.
-
År 2022 – Jeg mistede min storesøster efter en længere periode med psykisk sygdom. Det har haft stor betydning for mig og været med til at styrke min beslutning om at arbejde med mennesker og hjælpe dem, der har det svært.
-
År 2020 – Hele familien flyttede til Esbjerg
-
År 2011 – Jeg gik ned med stress. Det blev starten på min udviklingsrejse, hvor jeg gennem de næste mange år tog kurser og uddannelser inden for coaching, NLP, healing (Reiki, Soul Body Fusion og spirituel healing) samt en mentoruddannelse
-
År 2000–2003 – Vi fik vores to børn, Christian og Alexander
-
År 1999 – Jeg blev gift med Ivan
-
År 1998 – Jeg mødte Ivan og flyttede fra Esbjerg til Outrup, en lille vestjysk by. Jeg fik job i den lokale sparekasse som bankrådgiver, hvor jeg arbejdede i 12 år
-
År 1992 – Jeg blev udlært som bankassistent, og seks måneder senere flyttede jeg tilbage til Esbjerg
-
År 1990 – Jeg blev student fra HHX i Esbjerg.
Jeg drømte om at rejse ud i verden og arbejde som guide, men valgte i stedet en mere sikker vej og begyndte som bankelev i København, hvor jeg flyttede til i juli 1990
-
År 1970 – Jeg blev født i Esbjerg den 12. marts 1970.
Jeg voksede op med min storesøster, som var min mors datter fra et tidligere ægteskab og 10 år ældre end mig. Jeg var mine forældres eneste fælles barn.
Min opvækst var præget af en vis uro, og jeg voksede op i et hjem med både kærlighed og udfordringer. Mine forældre gjorde deres bedste, og udefra så det ud som en velfungerende familie – men indeni oplevede jeg også perioder, hvor det kunne være svært at finde ro og tryghed.

